Fastelavnsboller – gærdej, wienerbrød og flødeboller

Fastelavnsboller hører februar til. I ugerne op til fastelavnssøndag fylder de bagernes vinduer, og mange bager dem selv til fastelavnsfesten med tøndeslagning.

Fastelavnens baggrund

Fastelavn betyder "aftenen før fasten" – den katolske faste på 40 dage før påske. Før fasten skulle man spise sig mæt i fed og god mad. Efter Reformationen i 1536 forsvandt fasten i Danmark, men festen blev hængende og er i dag først og fremmest en børnefest.

Tre typer fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller af gærdej

Bløde boller af gærdej med fyld af creme og/eller syltetøj, toppet med glasur. Det er den ældste type og den, mange bager hjemme.

Wienerbrødsboller

Boller af lamineret wienerbrødsdej med creme og glasur. Det er den type, der dominerer hos bagerne i dag.

Flødeboller i fastelavnsstil

En nyere variant med flødeskum eller mousse, ofte i mange smagsvarianter. Bagerne konkurrerer hvert år om nye kombinationer.

Hjemmebagte fastelavnsboller af gærdej

Ca. 12 stk.

Dej: 25 g gær, 2,5 dl lunken mælk, 100 g blødt smør, 1 æg, 50 g sukker, ½ tsk salt, 1 tsk kardemomme og ca. 450 g hvedemel.

Fyld: Kagecreme (hjemmelavet eller købt) og evt. hindbærsyltetøj.

Glasur: Flormelis og vand, evt. med kakao.

1. Opløs gæren i mælken. Tilsæt smør, æg, sukker, salt og kardemomme, og ælt melet i, til dejen er blank og smidig.
2. Lad dejen hæve tildækket i ca. en time.
3. Del dejen i 12 stykker, og tryk dem flade. Læg en klat creme og syltetøj i midten, og saml dejen om fyldet.
4. Vend bollerne, så samlingen er nedad, og lad dem efterhæve i 20–30 minutter.
5. Pensl med sammenpisket æg, og bag ved ca. 200 °C i 12–15 minutter.
6. Lad dem køle af, før de får glasur.

Tips

• Vil du have boller, der er luftige dagen efter, så frys dem samme dag og lun dem kort i ovnen.
• Lad bollerne køle helt af før glasuren kommer på – ellers løber den af.

Se flere højtider og traditioner og mere om dansk bagværk.