Forside Højtider og madtraditioner gennem året
Traditioner
Højtider og madtraditioner gennem året
Fastelavnsboller, påskefrokost, sankthans, mortensaften og julemad: de danske madtraditioner måned for måned – og hvor de kommer fra.
Danske højtider er tæt knyttet til bestemt mad. Mange af traditionerne har rødder i kirkeåret og bondesamfundets kalender – fasten før påske, slagtetiden om efteråret og vinterens fest midt i mørket.
Januar: Nytår og helligtrekonger
Nytårsaften byder mange steder på torsk eller andre festretter og slutter med kransekage og champagne ved midnat. Kransekagen – ringe af marcipandej stablet i et tårn – hører også til bryllupper og jubilæer.
Februar: Fastelavn
Fastelavn er festen før den katolske faste, og selvom Danmark blev protestantisk i 1536, overlevede festen. I dag er den først og fremmest en børnefest med udklædning og tøndeslagning – og fastelavnsboller. Læs om fastelavnsbollernes mange varianter.
Marts–april: Påske
Påskefrokosten minder om julefrokosten, men er lettere og forårsagtig: æg i mange former, sild, laks, lam, forårsløg og påskeøl. Kyllingen og ægget er symboler på nyt liv.
Maj–juni: Pinse og sankthans
Pinsen markerer forsommeren, og ved sankthansaften den 23. juni samles man om bålet. Maden er ofte enkel: grill, nye kartofler, jordbær og koldskål.
Sommer: Nye kartofler og jordbær
Sommeren har ingen egentlig højtid, men de første nye kartofler og danske jordbær bliver fejret som én. Koldskål med kammerjunkere er sommerens dessert frem for nogen – se artiklen om koldskål.
November: Mortensaften
Den 10. november, aftenen før Sankt Mortens dag, spiser mange and eller gås, stoppet med æbler og svesker og serveret med rødkål, brunede kartofler og sovs. Ifølge legenden gemte Martin af Tours sig blandt gæs, da han skulle gøres til biskop, og gæssene afslørede ham ved at skræppe.
December: Jul
Julen er højdepunktet i den danske madkalender:
- Æbleskiver og gløgg i adventstiden.
- Juleaften: and, gås eller flæskesteg med rødkål, brunede og hvide kartofler og sovs. Til dessert risalamande med kirsebærsauce og en hel mandel – den, der finder den, får mandelgaven.
- Julefrokost: sild, sylte, leverpostej, medisterpølse, ribbensteg, grønlangkål og ost. Se julefrokostens anatomi.
- Småkager: vaniljekranse, brunkager, pebernødder, klejner og finskbrød – mere under Dansk bagværk.
Fester gennem livet
Konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage har også deres faste retter: hønsekødsuppe, oksesteg, is-desserter og kransekage. Fødselsdagen fejres med lagkage eller kagemand og flag på bordet.
Videnskab.dk har skrevet om, hvordan julen fik sine danske traditioner med inspiration fra nabolandene.